Appelsin-chokolade glaze-kage
Brownie-bund:
- 140 g mørk chokolade
- 50 g brun farin
- 0,75 dl mælk
- 3 æg
- 140 g sukker
- 1,5 tsk. vaniljesukker
- 150 g mel
- 1 tsk. bagepulver
Smelt chokolade, brun farin, mælk og smør sammen i en gryde. æg, vaniljesukker og sukker piskes sammen og de to masser vendes sammen. Mel og bagepulver tilsættes. Dejen kommes i en springform på 22 cm. Kagen bages ved 165 grader i 35-40 min. Lad kagen køle af. Sæt kageplast i siden af kagen.
Appelsinmousse:
- 5 blade husblas
- 3 appelsiner
- 75 g sukker
- 3 past. æggehvider
- 3 spsk. sukker
- 3 dl fløde
Husblas kommes i koldt vandbad. saft fra tre appelsiner og sukker koges op og husblassen smeltes heri.
De 3 æggehvider piskes og sukkeret tilsættes og massen piskes nu helt stiv. Pisk fløden og vend alle masserne sammen og kom massen oven på kagen.
Frys kagen i min. 3 timer.
Appelsingelé:
- 3 blade husblas
- 4 appelsiner
- 1 dl vand
- 1 tsk. orange farve
- 75 g flormelis
Husblas kommes i koldt vandbad. Appelsinsaft fra de 4 appelsiner, vand, farve og flormelis varmes indtil lige under kogepunktet og husblas tilsættes. Lad massen tykne i en 10-15 min. Kom nu massen oven på kagen. Kagen stilles i køleskabet i en times tid.
Hvid chokolademousse:
- 250 g Hvid chokolade
- 4 blade husblas
- 4 dl fløde
Fremgangsmåde:
Tag kagen ud af køleskabet, befri den fra kageplasten. Gør en ny springform med diameter på 24 cm klar med bagepapir i bunden og kageplast i kanten. Beklæd springformen med sølvpapir udenom så formen slutter helt tæt. Sæt kagen heri.
Husblas lægges i vandbad. Pisk fløden. Smelt chokoladen i en gryde og tilsæt husblas og rør til chokoladen er i en flydende konsistens. Tilsæt 3 spsk. fløde og rør godt rundt. Vend nu chokoladen sammen med resten af fløden.
Hæld nu moussen hen over kagen og sæt i fryseren - gerne natten over.
Glaze:
- 5 blade husblas
- 250 g sukker
- 2 dl sødmælk
- 50 g glukosesirup
- 250 g hvid chokolade
- Pastafarve eller frugtfarve i ønskede farver
Fremgangsmåde:
Læg husblassen i blød i koldt vand. Kom sukker, sødmælk og glukosesirup i en gryde og bring det i kog under omrøring til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved, og smelt den i mælkeblandingen.
Kom hakket chokolade i et højt og hæld den varme husblasblanding heri. Lad blandingen stå i ca. 1 min - til chokoladen er smeltet.
Hold litermålet skråt og før en stavblender langsomt ned i blandingen. Blend glazen til den er helt jævn - hold stavblenderen nede i glazen hele tiden, så der ikke dannes luftbobler. Tag stavblenderen langsomt op igen, hold stadig litermålet skråt.
Hæld glazen gennem en sigte over i tre forskellige kander. Tilsæt forskellig farve efter ønske i hver af de tre kander. Bland farverne i en kande skiftevis hvor kanden holdes skråt eller lad dem blive i hver deres kande hvis du ønsker at hælde glazen over skiftevis i stedet. Lad glazen nedkøle til den er tyktflydende eller ca 32 grader.
Tag imens din frosne kage ud af fryseren. Placer kagen på en rist og stil en bradepande nedenunder beklædt med husholdningsfilm (som gør rengøringen nemmere bagefter).
Hæld glazen over kagen efter ønske.
Sæt kagen over på et fad. Lad kagen tø op i køleskabet i min. 3-4 timer og gerne natten over.
Chokoladesnirkler:
- 100 g hvid chokolade
- 35 cm kageplast
Smelt den hvide chokolade. Fordel chokoladen over kageplasten og glat det ud med en vinklet spatel. Lad chokoladen sætte sig lidt og skrab med en chokoladeskraber. Vrid kageplasten og sæt den i en lang kande eller sæt kageringe rundt hvor snoningerne er i ønsket størrelse. Sæt chokoladesnirklen i køleskabet i en halv time. Tag den ud af køleskabet og fjern forsigtigt kageplasten. Sæt snirklerne på kagen som du ønsker og servér.
VELBEKOMME!