Citron-mazarin muffins
225g mel
250g sukker
2 dl mælk
120g smør
100g marcipan groft revet
2 stk æg
1 stk. citron
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
1 nip salt
Vejledning:
Varm mælken i en lille gryde, smelt smørret heri og lad blandingen køle af.
Pisk æg og sukker til en luftig masse, og rør citronskal og citronsaft heri.
Bland alle de tørre ingredienser og groftrevet marcipan og vend halvdelen af den samlede mængde tørre ingredienser i æggemassen.
Vend den afkølede smør/mælkeblanding i ovenstående masse, og slut af med de sidste tørre ingredienser. Vend det hele grundigt men forsigtigt, så du ikke slår luften ud af massen.
Beklæd en metal muffinform med 12 papirforme og fordel dejen i formene. Jeg hælder gerne dejen på en sprøjtepose, sådan synes jeg, det er nemmest at styre, men det gør man, som man selv foretrækker.
Bag dine muffins i en forvarmet ovn, midterste rille, i ca. 22 min. ved 180 grader, almindelig ovn. Stik evt. en lille kødnål eller lignende i dine muffins. Hænger der ikke dej på nålen, så er dine muffins færdigbagte. Vær opmærksom på at afbagningen er helt lys. Giv dem endelig ikke længere tid for at gøre dem mørke på toppen, så bliver de tørre.
Tag dine muffins op af metal formen så hurtigt som muligt, så ikke de danner fugt. Pas dog på du ikke brænder dig. Lad dem køle af inden de fyldes med curd.
Lemoncurd
125 g. sukker
2 æg
saft fra 3 citroner + skal fra 1 citron
50 g. smør
Vejledning:
Hæld sukker, æg og saft + skal fra citronerne i en gryde og varm det op ved middel varme mens du pisker. Det er vigtigt curden ikke koger da æggene så vil gryne.
Efter et par minutter tilføjes smørret. Pisk stadig forsigtigt og sørg for det ikke koger.
Rør godt rundt i 4-5 minutter før du tager lemoncurden af blusset og lader den køle lidt.
Når både muffins og curd er kølet en smule af, laves der et lille hul i midten af hver muffins, for 1-2 tsk curd hældes ned.
Når der er curd i alle dine muffins kan du lade dem køle helt af imens du laver din frosting
Frosting med chokolade
120 g Smør Blødt.
25 g Kakaopulver
225 g Flormelis
1 tsk Vaniljesukker
3-4 spsk Mælk
Vejledning:
Tilføj smør og kakaopulver til en mellemstor skål og bland indtil helt jævnt. Der skal ikke være nogen klumper.
Tilføj nu vaniljesukker og flormelis til skålen og bland igen.
Hæld langsomt mælken til blandingen indtil du får den rette konsistens.
Sæt på køl eller brug med det samme.
Pynt
Kagerne kan pyntes efter lyst.
Den metode jeg selv har brugt, er først at smøre de færdiglavede muffins med frosting og derefter dyppe dem i krymmel. Efter dette, laves der en fin krølle på toppen og et lille drys krymmel.
Man kan også bare lave en almindelig krølle på toppen.
Hvis du er meget kreativ, kan du skifte mellem forskellige tylle, og lave et fint mønster på toppen.